
Jeg elsker simpelthen min tørresnor. Nyder hver eneste gang jeg kan gå ud med min vaskekurv og hænge tøj op på min tørresnor i haven. Kan stadig huske alle de år jeg boede i lejlighed, hvor der kun var mulighed for at tørre tøj i en tørrekælder.....
I aften når jeg engang skal se dyner, bliver det i dyner som har hængt ude og i sengetøj, som har hængt til tørre på snoren. Uhmm, der findes næsten ikke noget som er bedre, vel....?

På sådan en dejlig varm søndag er det lækkert at kunne finde lidt skygge i haven under træerne. Nyde en kop kaffe, Spise en portion koldskål med jorbær. Hækle lidt. Snakke med ungerne. En kop kaffe mere. Luge lidt i rosenbedet. Snakke lidt med naboerne. Klø hunden bag øret. Skrabe kartofler på bænken. Ligge tøj sammen udenfor og hænge lidt mere tøj til tørre på snoren.

Cyklet en tur ud på planteskolen for at købe et par hortensiaer og hjem igen for at plante dem i et par krukker. Det må ha' været et spøjst syn da jeg kom cyklende igennem byen med et par - ret store - hortensiaer i cykelkurven..... ! Gemalen var også med på cykel. Han havde cykeltraileren med Mathias + pottemuld i en sæk bagefter cyklen.
Smukke - det er hvad de er!

Hunden har hygget - vores smukke Halla.

Naboknægten og Mathais har hygget. Skoldkopperne er heldigvis på retur. Han har virkelig haft mange. Helt almindeligt postevand med isterninger kan være ret fantastisk når man er 4½, skal jeg hilse og sige. Og en slikkepind i skyggen på bænken er heller ikke at kimse af.
Den varme dag i haven sluttede med at de store unger + far spillede kroket mens mor her gik rundt med vandslangen og vandede og vandede og vandede. Nu vil jeg rejse mig og gå ud i haven med kaffekoppen i hånden og lige sådan bare nyde at dagen ikke er helt forbi endnu........








Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletJamen altså, det var jo næsten om at være der selv :-)) Tak for dejlig læsning!
SvarSletKH Vivian
Velbekom Vivian.
SvarSletLænge siden jeg har hørt fra dig... Håber alt er vel. Hvad er det egentlig der er sket med mit banner....?? Kan du hjælpe?
Kærlig hilsen Jane
Kender desværre ikke den glæde, mange beskriver med sengetøj, der har tørret udenfor - har haft voldsom høfeber hele livet, så vi tørrer ikke tøj udenfor. :o/
SvarSletJeg glæder mig, til mine unger er så store, at det er mere hygge end opsyn at være i haven sammen. :o)
Wauwww!!! Det var da vist søndagen over alle søndage :-))
SvarSletLuften er tyk af den rene idyl - nyde - nyde :-))
Knus og kram - Christa